Unikt lampedesign
Lyset i lampedesignet
I Danmark har vi siden vikingerne og sikkert lang tid før, haft tradition for at hygge indenfor i de mørke måneder, der fylder halvdelen af året. Vi har alle forskellige måder at hygge på, nogle ynder at have slik og gode film, andre nyder brætspil og snacks, samt mange andre kombinationer. Men én ting ligger dem tilfælles, noget helt basalt i mange hjem, men en ting som vi her i norden og især i Danmark har besluttet var vigtig, nemlig belysning!
Men belysning er ikke bare belysning, for når vi skal bruge så mange måneder på at samles om det, så må det godt se spændende ud og give stemning til rummet der oplyses. Derfor er det heller ikke så underligt at der findes en lampeform, til stort set alle formål. Nogle eksempler på mine egne idéer til lamper i alle afskygninger, kan du se på siden her.
Læselampe, Arkitektlampe og Skrivebordslampe
Før det elektriske lys kom ind i vores hjem, måtte vi benytte os af stearinlysets skær, dette kunne man godt kalde den tidlige læselampe. Selvom den jo kun har vage aner af hvad vi i dag ville kalde for en læselampe. Læselamper har et unikt lampedesign idet, at den skal kunne vinkles for at give bedst mulig lys på den side der nu skal læses, så læseren ikke skal anstrenge øjnene alt for meget for at kunne se ordene. Det samme lampedesign gør sig gældende hos arkitektlamper, men en arkitektlampe er gerne større og giver et bredere lys med en højere lyskilde. Et designelement der går igen i en skrivebordslampe, der som både læselampen og arkitektlampen er designet til at lyse det op, der er på bordet foran os og give læseren, arkitekten eller skriveren, det fornødne lys til deres opgaver.
Loftlampe, Væglampe og Udendørslampe
Hvis ikke det er et fokuseret lys man ønsker, så er en loftlampe et godt bud på en lyskilde der vil behage øjet. Vi har her i Danmark en af de helt store inden for sådan en belysning, nemlig PH lamper hvor koglen er et fantastisk eksempel på både funktionelt og unikt lampedesign. En art af loftlamper er en pendel lampe, det er den slags lampe, som ofte ses i en pendel spisebord kombination i mange danske hjem.
Nogle gange ønskes en belysning der kommer fra midten af rummet med en væglampe, dette kan give en lidt mere tung stemning, men stadig hyggelig, alt efter om skærmen på væglampen er orienteret til at rette lyset imod loftet. En væglampe bruges ofte i soveværelset eller i gang arealer, hvor det måske ikke er muligt at have en loftlampe. Designet benyttes også ofte som udendørslampe, selvfølgelig med tanke på at den skal kunne sidde ude hele året, samt give nok lys til orientering omkring huset.
Udover udendørs væglamper, er det også blevet populært med havelamper i de seneste mange år. Havelamper er igen et rigtig godt eksempel på unikt lampedesign. I takt med at solceller er blevet bedre og mindre, så de kan indsættes i næsten alting og give en god mængde strøm, er havelamper vundet frem som stemningslys i haver og indkørsler i hele Danmark.
Retro Lamper
Alle lamperne, jeg har nævnt indtil nu, kommer selvfølgelig også i en retro model, hvor designerlamper er gået af mode og senere er blevet populære igen. Et godt eksempel på en retro lampe, der er kommet tilbage er lavalampen som blev opfundet i 60’erne og havde sin storhedstid i nogle årtier derefter. Jeg husker blandt andet, at min datter havde en sådan en stående på sit værelse som ung pige. Denne retro lampe, nægter at forsvinde og bliver idag stadig solgt i stor stil.
Jeg producerer ud fra mine tanker og idéer min egen udgave af en flot designerlampe, som du kan se mere af her på siden. Jeg synes selv, at jeg tager det grove ved smedearbejdet, og kombinerer det med det elegante og fine fra designerlampen. Sammensat med det behagelige lys fra eddisonpærerne, er lampen ment til at kunne stå i alle rum. Den kan tændes både til hygge og hverdag og kommer i mange forskellige udgaver, men med den samme grundidé, lys og design.
Jeg laver mange forskellige smedekunstværker udover lamper. Her er et link til et andet blogindlæg omkring “Havekunst, Brugskunst og Smedekunst”, hvor jeg skriver lidt om hvad jeg ser i danskernes hjem, både indendøre og udendøre.